De gule lokker de unge

Af Ingelise Egeberg

Hvorfor bruge 400-500 kroner om måneden på fagforening, når jeg kan slippe med 155 kroner? For et stigende antal unge er svaret ikke indlysende.

Hvert femte fagforeningsmedlem mellem 18 og 24 år inden for LO’s domæne er nemlig i dag med i en af de billige alternative fagforeninger (de såkaldt gule), hvor det kun gjaldt hver 20. i 1996. Det viser en ny rapport, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) har lavet for LO.

Ifølge en af forskerne bag rapporten, Christian Lyhne Ibsen, kan årsagen være, at de pågældende unge ikke kender til andre forskelle på de to slags medlemskaber end prisen.

»De synes måske, det kan være lige meget, hvor man er medlem, for de får jo alligevel den løn, overenskomsten giver. Mange ved ikke, hvad en overenskomst er, og tror for eksempel, at vi har en lov om mindsteløn i Danmark. Hvis man ikke kender det danske arbejdsmarkeds opbygning, kan det se ud som om, de gule ligner fagforeningerne i LO,« siger han.

Prisen
Også lav indkomst trækker i gul retning. Men selvom de gule får mere og mere tag i befolkningen generelt og de unge i særdeleshed, er fænomenet stadig mere udbredt i dele af den private sektor end i den offentlige. Af alle fagforeningsmedlemmer udgør de gule 10 procent, hvorimod de gules andel blandt organiserede offentligt ansatte kun er 6,5 procent.

Solidariteten
De gule fagforeningers medgang skyldes, at de har formået at bruge logikken fra den danske model forretningsmæssigt, forklarer Christian Lyhne Ibsen.

»Traditionelt er det sådan i Danmark, at man både er medlem af a-kasse og fagforening. Det skyldes det særlige danske gent-system, hvor fagforeninger administrerer a-kasser, og hvor det derfor opfattes som naturligt at være dobbeltmedlem. Efter at det blev muligt med tværfaglige a-kasser i 2002, har de gule med held brugt gent-systemets logik og oprettet afdelinger med faglig bistand i tilslutning til deres a-kasser.«

En anden forklaring på de gules medvind kan være, at medlemmerne har lagt afstand til de værdier, der traditionelt har præget den etablerede fagbevægelse. Nogle stiller sig måske bevidst uden for overenskomstfællesskabet, fordi de ikke sympatiserer med forestillingen om solidaritet og fælles front mod arbejdsgiverne.

Kristelig Fagbevægelse organiserer fx både lønmodtagere og arbejdsgivere, hvilket for den oprindelige fagbevægelse er et stort paradoks.

»Vi har set en efterspørgsel efter sikkerhed på arbejdsmarkedet uden politik, røde seler og hvad LO-forbundene ellers er blevet forbundet med. De gule er mere som forsikringsselskaber, der tilbyder hjælp til problemer på arbejdspladsen uden at påtage sig nogen rolle i øvrigt. Men det vigtigste for sikkerheden på arbejdspladsen – det er jo overenskomsten,« siger Christian Lyhne Ibsen.

Arbejdspladskulturen
Rapporten viser, at gult medlemskab er et fænomen, der ikke nødvendigvis går væk med alderen. I gruppen af de 30-34-årige – altså dem der var 18-24 år i 1996 – er 18 procent meldt ind hos de gule i dag.

Er medlemskabet velovervejet, og er de tilfredse med, hvad de får, har den etablerede fagbevægelse et accelererende problem, advarer Christian Lyhne Ibsen. Er medlemskabet derimod valgt på baggrund af prisen alene, kan kulturen på de unges kommende arbejdspladser være afgørende for, om de fortsætter som gule.

»Jeg tror, vi vil se mange, der skifter, når de bliver ældre, hvis de kommer til en arbejdsplads, hvor det er god stil, eller de ser fordele ved at være med i et traditionelt fagforbund,« siger forskeren og understreger, at udviklingen stiller krav til, at forbundene i LO fortsat gør, hvad de kan, for at målrette organisering og oplysningskampagner mod de unge.

Hvorfor kalder man de alternative fagforeninger ’de gule’?
Udtrykket stammer fra 1887, hvor en af de første strejkebryderorganisationer i Frankrig blev grundlagt. Strejkende arbejdere havde knust ruderne i den bygning, hvor strejkebryderne holdt til, hvorefter vinduerne blev klistret til med gult papir. I dag forbindes farven – i den oprindelige fagbevægelse – med discount.

Det får du i en traditionel fagforening

• Kollektive overenskomster om løn- og ansættelsesvilkår,sygdom, barsel, ferie osv.
• Ret til at vælge en lokal tillidsrepræsentant, som kan indgå og følge op på overenskomster og lokale aftaler
• Ret til årlig lokal lønforhandling ved tillidsrepræsentant eller faglig konsulent
• Indflydelse på arbejdspladsen gennem repræsentanter i samarbejdsudvalg
• Uddannelse og faglig bistand til tillidsrepræsentanterne
• Ret til dækning af løntab ved konflikt (strejke) i forbindelse med overenskomstforhandlinger
• Faglig og juridisk bistand til medlemmerne og adgang til det fagretslige system
• Faglige netværk, kurser, medlemsblade og nyhedsbreve
• Ret til at vælge de politiske repræsentanter
• Ledere, der deltager i fagpolitiske samfundsdebatter
• Demokratisk forening uden aktionærer og ejere, der skal tjene penge
• A-kasse med branchekendskab

Hvis du vælger en gul fagforening, får du…

• Ingen overenskomster i den offentlige sektor
• Ingen adgang til det fagretslige system, kun det civile
• Ingen forhandlings-, aftale- eller konfliktret
• Ingen stillingtagen til fagets vilkår i samfundet
• Ingen tillidsrepræsentant
• Ingen repræsentanter i samarbejdsudvalg
• Ingen fællesskaber med fagligt indhold
• En forretning med ejere, der skal tjene penge
• Tværfaglig a-kasse uden branchekendskab