Du er her: hk.dk > Stat > Nyheder > Nyhedsarkiv > Devember 2011 > Penge til at udvikle statens arbejdspladser i 2012



Penge til at udvikle statens arbejdspladser i 2012

Tillidsrepræsentanter har nu mulighed for at at søge økonomisk støtte til udviklings- eller omstillingsprojekter, som medvirker til at udvikle statens arbejdspladser eller medarbejdere.

I 2012 er der samlet afsat 58 millioner kroner. Midlerne bliver tildelt af overenskomstparterne på statens område.

Hvis du vil vide mere om, hvad der kan søges støtte til, så klik her

Inden I søger om penge er det en god ide at kontakte Statens Center for Kompetenceudvikling. Så første trin er at ringe til centret på 3318 6969, så kan I få rådgivning om mulighederne. Andet trin er at lave en ansøgning ved at udfylde ansøgningsskabelonen, klik her.

Der kan søges fire gange om året
Der er fire ansøgningsfrister i 2012. Fristerne er 1. februar, 1. maj, 31. august og 1. november inden kl. 12.00. I kan vælge at søge støtte med afsæt i den målgruppe af medarbejdere, der har et udviklingsbehov og er omfattet af jeres indsats. Eller I kan søge støtte til en mere generel udviklingsindsats på tværs af medarbejdergrupperne på jeres arbejdsplads.

Skabeloner til ansøgning om støtte:
Ansøgninger sendes til Statens Center for Kompetenceudvikling på udvalg@kompetenceudvikling.dk. I vil modtage en mail med bekræftigelse på, at centret har modtaget ansøgningen. Ansøgninger som indsendes efter ansøgningsfristens udløb, vil først blive behandlet i næste ansøgningsrunde.

Du kan download ansøgningsskabelonerne her.

Krav til ansøgningen

  • Jeres indsats skal være godkendt i samarbejdsudvalget på arbejdspladsen - eller af ledelsen og tillidsrepræsentanterne for den personalegruppe, som indsatsen vedrører.
  • I skal selv finansiere en del af indsatsen - egenfinansieringen skal have et vist omfang.
  • Midlerne kan ikke anvendes til løn. Det gælder både løn til medarbejdere, der er omfattet af indsatsen og som udgangspunkt også for vikarudgifter.

Et par gode råd
Inden I går i gang med at søge økonomisk støtte, er det vigtigt, at I sætter fokus på, hvad der er jeres udviklingsbehov, og hvilken reel forandring I ønsker at opnå. Hvad skal effekten af jeres indsats være for organisationen, medarbejderne og jeres brugere? Hvilke ændringer ønsker I i forhold til jeres nuværende praksis?

Husk, at jeres ansøgning skal give et præcist billede af jeres situation, jeres behov, den planlagte indsats og den forventede effekt. Det skal være sådan at udenforstående får et godt indblik i, hvad I planlægger og hvorfor. Hvis I er usikre på, hvordan I skal skrive selve ansøgningen, kan I altid ringe ind og få sparring hos os.

Læs mere om støttemulighederne på Statens Center for Kompetenceudvikling klik her

Oprettet: 15.12.11, kl. 14.06

Redigeret: 15.12.11, kl. 15.09 af Martin Sommer


Ophavsret

Udgivet <15.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.