Fakta om elever for arbejdsgiver
HK/Stat opfordrer både sine egne tillidsrepræsentanter og lederne på statens arbejdspladser til at have øjnene åbne for fordelene ved at lade eleverne myldre ind på kontorer og laboratorier og andre typer af arbejdspladser.
I dette tema kan du læse om hvorfor det er vigtigt at ansætte langt flere elever fremover, du kan også læse om hvordan din arbejdsplads kan ansætte elever, hvorfor det er både godt og billigt og så kan du læse om hvordan eleverne selv ser på deres arbejdsdag og uddannelse. Du kan også download materiale, som giver flere informationer om det at være elev i staten og hvad din arbejdsplads skal gøre for at ansætte en elev. Samt læse om tre elevopgaver, som vandt fagprøveprisen, altsammen kan du læse mere om ved at klikke på på linkene i højre side.
Er du elev eller overvejer at blive det, så kan du læse mere om hvad det indebærer på vores elev-side klik her
HK/Stats formand Thora Petersen opfordrer til at der ansættes flere elever fremover
»Der er masser af merværdi for en arbejdsgiver i at ansætte elever. Nu og her får arbejdspladsen friske og veluddannede unge ind. Og på lang sigt er eleverne en nødvendig forudsætning for at skaffe arbejdskraft nok til de statslige arbejdspladser i fremtiden,« siger HK/Stats formand, Thora Petersen.
Læs kommentaren klik her
Generelt om Fakta om elever for arbejdsgiver
Ny praktikpladspræmie
Den nuværende Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)-præmieringsordning er blevet omlagt. Nu gives et samlet tilskud på i alt op til 16.000 kr. per elev for alle nye uddannelsesaftaler indgået efter 1. juni 2009. Hensigten er at reducere arbejdsgivernes risiko ved at tage nye elever ind, selv om der er usikkerhed om hvordan økonomien ser ud i fremtiden. Konkret består præmieordningen dels af en månedlig præmie på 2.000 kr. i prøvetiden, det vil sige 6.000 kr., såfremt eleven fastholdes i alle prøvetidens tre måneder, dels af en bonus på 10.000 kr., når prøvetiden afsluttes med fastansættelse. Ordningen er foreløbigt tidsbegrænset til og med 2010.
Cirkulære om kvoter for EUD-elever i staten
§ 1. Med henblik på at sikre opfyldelse af målsætningen i den politiske aftale om velstand og velfærd og investeringer i fremtiden om, at mindst 85 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i 2015, skal ministerierne på deres områder medvirke til, at antallet af EUD-elever i staten øges.
§ 2. Med henblik på opfyldelse af § 1 fastsættes følgende kvoter for EUD-elever for de enkelte ministerområder, jf. Budgetvejledningens punkt 2.5.4:
(Årsværk) Kvote for 2009 er i alt 1.572
Se fordelingen på de enkelte ministerier, download cirkulæret her
Oprettet: 10.05.11, kl. 10.34
Redigeret: 10.05.11, kl. 10.34
Læs om:
Elevansvarlig
Vi har en god vejledning til dig, der har ansvaret for at oplære elever i staten
Elev skabte faste rammer for elever
Læs om hvordan en elev fastlagde rammerne for hvordan elever har det i social- og indenrigsministeriet
Du kan også læse om hvordan det er at være elevansvarlige i artiklen nedenfor
»Gode elever er nysgerrige«
Elever i staten
Hvis du er elev i staten kan du læse om elevforhold og ungdomsarbejdet her. Det koster kun 95 kroner at være medlem af HK/Stat som elev i staten.
De smukke unge mennesker indtager staten
Her kan du møde en hel flok ambitiøse elever, der i efteråret 2008 uddannede sig på arbejdspladser i staten.
Unge får nu a-kasse og fagforening for kun 95 kroner
Hvis du som elev i gang med en praktisk uddannelse, betaler 95 kroner, kan du nu være medlem af både HK og HK’s a-kasse og dermed være sikret retten til dagpenge fra første dag, du er færdiguddannet.
HK Ungdom: Jeg er i lære
HK-Ungdom støtter og hjælper dig med alt, hvad der er værd at vide som elev.
Personalestyrelsen om den vigtige rolle som elevansvarlig
Det er en spændende, men også krævende opgave at have ansvaret for elever, skriver personalestyrelsen.Arbejdspladsen bør udpege en person, der kan modtage og have ansvaret for eleven. Det giver tryghed for eleven, at der er en fast person, som eleven kan spørge om alt mellem himmel og jord.Denne folder giver elevansvarlige gode råd og praktiske oplysninger om at være involveret i uddannelsen af elever.
Vinderfagprøver fyldt med guldkorn
Tre elever på kontorspecialet Offentlig Administration ved Niels Brock blev årets vindere af HK’s fagprøvepriser. Opgaverne giver tre forskellige bud på, hvordan arbejdspladserne kan blive bedre til at løse deres opgaver. »Fantastisk højt niveau«, lyder bedømmelsen
Ophavsret
Udgivet <10.05.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.