Du er her: hk.dk > Privat > Uddannelse > Løn under uddannelse og kurser



Løn under uddannelse og kurser

Under uddannelse:
Er du igang med en erhvervsuddannelse, vil du i grundforløbet, hvor du er på skole modtage Statens Uddannelsesstøtte (SU) og på hovedforløbet, hvor du har en uddannelsesaftale med en virksomhed modtage løn fra din arbejdsgiver.

Din løn i praktikperioden afhænger af hvilken uddannelsesretning og den dertil knyttede overenskomst. HK har udviklet en Lønguide, - under menuen "Elevlønninger", der præcist viser, hvad du skal have i løn under din praktiktid i virksomheden afhængig af, hvilke uddannelse du er igang med.

Efteruddannelse og kurser:
Deltager du på et AMU-kursus udbudt af en erhvervsskole, kan du modtage en godtgørelse (VEU-godtgørelse), når du er på kursus.

Ved at klikke på nedenstående link til Vidar der er statens internetdatabase om voksenuddannelser, kan du se, hvor meget du modtager i godtgørelse, når du går på kursus. Samme sted kan du hente oplysninger om hvem og hvornår, du kan modtage Voksen Uddannelse støtte (SVU), hvis du går igang med en videregående voksenuddannelse.

Hvis du vil vide mere om brugerbetaling og uddannelsesstøtte så klik på link til Vidar.

Oprettet: 07.11.08, kl. 13.18

Redigeret: 07.11.08, kl. 13.18


Ophavsret

Udgivet <07.11.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.