HK-konference om digitale tendenser
SAMDATA\HK inviterer til en inspirerende og vitaminrig konference for alle med interesse i, hvilke digitale tendenser der får betydning for ens faglighed og arbejde de kommende år.
SAMDATA\HK indbyder til konferencen Den digitale kant den 14. marts 2012. Konferencen sætter fokus på den digitale udvikling og på, hvilke tendenser, der meget snart rammer direkte ned i din hverdag.
Emner som cloud computing, smart grid, den mobile udvikling og sociale medier kommer under mikroskopet. SAMDATA har inviteret en række af de mest indsigtsfulde mennesker på hvert deres område til at komme og give deres bud på, hvordan du som it-faglig skal forholde dig til udviklingen.
Tilmeld dig, bliv inspireret og mød en masse fagfæller, der ligesom dig er optaget af hvad der sker på den digitale kant.
Tid og sted
Konferencen foregår i DGI-byen midt i København den 14. marts 2012 fra kl. 8.00 - 16.00.
Tilmelding
Medlemmer af SAMDATA\HK kan tilmelde sig til medlemspris.
Hvis du er medlem af HK, men ikke af SAMDATA\HK, kan du købe billet til arrangementet til SAMDATA-pris.
Læs mere om konferencen
SAMDATA arrangerer konferencen i samarbejde med Seismonaut.dk
Oprettet: 21.02.12, kl. 08.58
Redigeret: 21.02.12, kl. 09.05 af Lia Ellehuus
Ophavsret
Udgivet <21.02.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
