Lønstatistik
Landsklubben Dagrofa lønstatistik 4. Kvartal 2011
Lønstatistikken ser lidt anderledes ud end man umiddelbart kan forvente, idet øvrige medarbejdere lønmæssigt ligger højere, end medarbejdere med et særlig betroet ansvar.
De medarbejdere i Dagrofa, der er ansat i detailhandlen, er generelt lavere lønnet end dem på lageret, og dette har vi kunnet konstatere ved at kikke på besvarelserne bagved lønstatistikken.
|
Dagrofa |
Nedrekvartil |
Median |
Øvrekvartil |
Gennemsnit |
|
Butik: Ledere og mellemledere, faglært |
21.635 |
22.500 |
30.833 |
25.157 |
|
Butik: Særlig betroet ansvar |
20.000 |
20.500 |
221.846 |
21.188 |
|
Butik, øvrige medarbejdere. |
17.266 |
18.495 |
20.765 |
19.135 |
|
Lager, øvrige |
23.134 |
25.092 |
25.849 |
24.491 |
Ledere og mellemledere (jobstatus 3)
Denne gruppe medarbejdere er typisk ledere eller mellemledere. Man har altså personaleansvar over for en gruppe medarbejdere. Man kan godt arbejde med ekspedition eller administration men anvender en del af arbejdstiden på ledelsesopgaver. Det kan for eksempel være instruktion, koordination og kvalitetsovervågning. Det kan typisk være personalechef, kontorleder, afdelingsleder/-chef, souschef i butik, førstemand eller lign.
Medarbejdere med et særligt betroet ansvar (jobstatus 5)
Denne gruppe medarbejdere har et særligt betroet ansvar men uden at skulle varetage ledelsesopgaver i det daglige. Man har ofte stor kompetence enten via erfaring eller på grund af ekstra efteruddannelse. De særlige kompetencer har resulteret i et større ansvar. I visse tilfælde betyder det, at man kan træde i lederens sted. Arbejdsfunktionerne adskiller sig ofte fra andre medarbejdere i samme gruppe. Det kan være bogholderiarbejde med ansvar for kassen, chefsekretær, opsøgende sælger/handelsrejsende, områdeleder/ansvarlig i butikken eller lign.
Øvrige medarbejdere (jobstatus 9)
Denne gruppe medarbejdere har også selvstændigt ansvar i deres område. Det kan derfor ofte være svært at kende forskel på jobstatus 5 og jobstatus 9. Mest enkelt er det at sige, at jobstatus 9 er alle øvrige medarbejdere, som ikke hører ind under de to første grupper. Medarbejderen har altså ikke fået tildelt et særligt betroet ansvar men har et ansvar, der er på linje med sine kolleger inden for samme fag- og medarbejdergruppe. Det kan for eksempel være bogholderiassistent, lagerekspedient, ekspedient, kassemedarbejder, alment kontorarbejde, telefonsalg eller lign.
Forklaring til statistikken:
Lønforespørgslen er gengivet med: Gennemsnit, Øvre kvartil, Median og Nedre kvartil, som bruges ved lønstatistikker. Denne opdeling giver et billede af lønspredningen samt gennemsnittet.
Lønspredningen findes ved, at man tager alle de lønoplysningssedler, der er besvaret, sorterer dem i en bunke med den laveste løn nederst og den højeste løn øverst. Herefter deles lønoplysningssedlerne i 4 lige store bunker. Den højeste løn i de tre første bunker er kvartillønnen.
Nedre kvartil er målt på den person, der får den højeste løn i den laveste fjerdedel (f.eks. nr. 5 af 20).
Median er målt på den person, der får den højeste løn i den lavest lønnede halvdel (f.eks. nr. 11 af 20).
Øvrekvartil er målt på den person, der får den laveste løn i den højest lønnede trefjerdedel (f.eks. nr. 16 af 20)
Gennemsnit er en beregnet løn - alle lønninger lægges sammen og divideres med antallet af lønoplysningssedler.
Oprettet: 25.02.08, kl. 12.12
Redigeret: 26.01.12, kl. 14.27
Ophavsret
Udgivet <25.02.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.